Skip to content

Invitation til eksklusiv roundtable: Sådan mestrer du digital innovation

Evnen til at innovere digitalt er et af de vigtigste succesparametre for en moderne virksomhed eller organisation. For hvor du for 5, 10 eller 20 år siden skulle mestre et fysisk produktionsapparat, så handler det i dag om at kunne tænke, analysere, organisere og anvende teknologi og data i nye sammenhænge. Det er derfor, at mange virksomheder i dag fokuserer på at mestre digital innovation for at kunne skabe økosystemer eller etablere nye relationer med kunder og slutbrugere.

Udfordringen er, at du ikke er alene om opgaven, fordi blandt andet mobil- og cloudteknologi netop nu konvergerer, har de fleste organisationer for nyligt haft deres strategi til hel eller delvis revision. Det skaber nye konkurrenter. Konkurrenter som også vil bygge bro mellem teknologi, data, kunder, effektive processer og nye ideer. At matche dem er en svær opgave. Men den er ikke umulig – og den giver anledning til en række spørgsmål, som det bliver stadig mere nødvendigt at kunne give et troværdigt svar på:

  • Hvordan sikrer du en innovationskultur, hvor kunderejser og værdiskabelse for kunden er selve omdrejningspunktet?
  • Hvordan skaber du som leder rum og handlekraft til innovation i en verden fyldt med driftsopgaver og afrapportering?
  • Hvordan kan man sikre konstant innovation, kort time-to-market og opbakning for nye initiativer?
  • Hvordan kan du tænke digital innovation ind i virksomhedens strategi?
  • Hvordan får man etablereret det mest effektive udviklings- og innovationsmiljø?

Det er blandt de spørgsmål, der tages op til rundbordsdiskussion mellem en lille udvalgt gruppe af 10-12 digitale ledere fra danske virksomheder. Den diskussion vil Devoteam og Computerworld gerne tage op. Arrangementet er samtidig en unik mulighed for at møde CIO Thomas Grane fra MATAS, som vil indlede dagens diskussion med et oplæg om, hvordan han og hans team arbejder med digital innovation i MATAS. Desuden vil de to erfarne Devoteam-direktører Søren Nielsen og May-Britt Højgaard med et kort indlæg og faglig sparring være med til at sikre, at du drager hjem fra roundtablet med både inspiration og konkrete ideer. Rundbordsdiskussionen ledes af Computerworlds erfarne chefredaktør Lars Jacobsen og krydres med eksempler fra Devoteams kunder og erfaringer. Undervejs vil der være rig lejlighed til at netværke med de øvrige deltagere og lære af deres erfaringer med digital transformation. Rundbordsdiskussionen er lukket, off-the-record og alene forbeholdt de inviterede deltagere.