Skip to content

ESDH|ECM Rapporten 2020

Devoteam har for syvende gang beskrevet state-of-the-art inden for ESDH/ECM. Rapporten indeholder Devoteams vurdering af de relevante systemer på markedet – i år har vi forbedret vurderingerne og kommer med endnu mere præcise beskrivelser. Rapporten er relevant for dig, som ønsker at være opdateret på, hvordan din organisation kan anvende ESDH/ECM mest innovativt og effektivt – alt sammen analyseret og beskrevet af Danmarks førende ESDH-/ECM rådgivere.

Rapporten koster 3495,- ex. moms, og du kan købe den ved at skrive til os på info.dk@devoteam.com.

I år har vi to aktuelle temaer i rapporten:

  1. For det første brugernes oplevelser af den digitale arbejdsplads, særligt under corona. Coronakrisen har sat gang i en læringsproces og fremmet virtuelt (sam-)arbejde. Det er givetvis kommet for at blive. ESDH-/ ECM-løsningerne er dog ikke helt gearet til virtuelt samarbejde f.eks. i form af integrationer til de mange samarbejdsplatforme eller ved selv at tilbyde samarbejdsplatforme.
  2. For det andet sætter vi fokus på procesunderstøttelse i systemerne. Den gode nyhed er, at der stadig er et potentiale for, at procesunderstøttelsen frigør både tid og penge. Vi giver jer to mulige veje til at forbedre processerne og realisere potentialet

Som sædvanligt har vi en række inspirerende cases med, herunder fra de tre nominerede til ESDH|ECM-prisen (Miljøstyrelsen, Syddjurs Kommune og Risk Intelligence). Vi har også en gæstecase fra Norge, nemlig om Trondheim Kommune. Trondheim Kommune har flyttet hele sin organisation over på Google-platformen, og hvilke fordele og ulemper giver det mon? Et andet fast indslag i rapporten er leverandør- og systemevalueringerne, der i år, som allerede nævnt, er forbedret.

God læselyst!

HIGHLIGHTS FRA ESDH|ECM RAPPORTEN

I en webinarserie af tre har Peter Hansen, Project Director, sat fokus på highlights fra rapporten. Fælles for de tre webinarer er en kort introduktion til emnet fra Devoteam, og herefter får du et view på emnet set fra en leverandørs perspektiv. Se med herunder:

  • #1:”Det handler om data” v. Peter Hansen, Project Director, Devoteam Management Consulting og Antti Hamara, Solution Architect, M-Files. Se optagelsen her.
  • #2: Microsoft 365 v. Peter Hansen, Project Director, Devoteam Management Consulting og Gorm Priem, Partner, ProActive. Se optagelsen her.
  • #3: Konfigurerbar procesunderstøttelse v. Peter Hansen, Project Director, Devoteam Management Consulting og Michael Madvig, Sales Director, KMD. Se optagelsen her.