Skip to content

Devoteam byder regeringens nye nationale strategi for AI velkommen

I dag har regeringen lanceret en national strategi for AI, som skal gøre Danmark førende inden for kunstig intelligens.

En national strategi er et vigtigt element i at få et øget og nyt fokus på anvendelsen af de mange data, der findes i den offentlige sektor. Vi har i lang tid arbejdet med digitalisering og procesunderstøttelse, og vi har sat rigtig meget ‘strøm til’. Og det har uden tvivl givet en mere effektiv offentlig sektor. Men ved at bruge AI og bringe de bagvedliggende data i spil på en helt ny måde, kan de grundlæggende antagelser om offentlige processer og arbejdsmåder ændres radikalt. Med andre ord – AI giver os mulighed for at gentænke og nydesigne store dele af den offentlige sektor.

AI er en vidtrækkende teknologi, og man vil med AI kunne løse mange manuelle og menneskelige opgaver, som vi som samfund nok ikke er modne til at løse fuldstændigt automatiseret. Så implementeringen af en strategi for AI skal i høj grad også tage højde for etiske og menneskelige hensyn. Der ligger f.eks. et stort etisk dilemma i automatiseringen af beslutninger, hvor teknologien uden tvivl vil kunne tage hurtigere og mere konsistente beslutninger for os. Men kan AI også tage højde for de nuancer, som det menneskelige øje kan? Og er vi modne til at bruge teknologien på alle områder? Det er derfor afgørende, at de etiske dilemmaer håndteres i takt med anvendelsen af AI.

I Devoteam ser vi store muligheder for at øge effektiviteten og kvaliteten med AI – når man samtidig altid tager højde for etiske udfordringer. Vi tror på, at AI er en essentiel teknologi for at bringe det danske velfærdssamfund i stand til at leve op til de øgede krav fra borgerne, og en helt afgørende del i at ‘gøre tingene anderledes’ for at kunne gøre dem bedre.

I Devoteam ser vi frem til at bidrage til den nationale strategi sammen med vores dygtige AI-eksperter.

Vil du vide mere om AI eller brug af offentlige data på nye måder, så tag endelig kontakt til os.